Kildekritik er kunsten at vurdere, om du kan stole på en kilde, og hvad du kan bruge den til. Det er den vigtigste metode i historie og samfundsfag, og den gør forskellen på en opgave, der refererer, og en, der analyserer. Her er metoden, trin for trin.
Hvad er en kilde?
En kilde er alt, du bruger som materiale: en tekst, et tal, et billede, en tale, et interview. To skel er vigtige:
- Primær eller sekundær. En primærkilde er fra selve tiden eller hændelsen, fx et brev fra 1940. En sekundærkilde fortolker den bagefter, fx en historiebog om 1940.
- Førstehånds eller andenhånds. Var afsenderen selv til stede, eller har de det fra andre?
Det afgør ikke, om en kilde er god, men hvad du kan bruge den til.
De fire spørgsmål
Uanset hvilken model din lærer bruger, handler kildekritik om de samme spørgsmål:
- Ophav (afsender). Hvem har lavet kilden, hvornår og i hvilken situation?
- Formål. Hvorfor er den lavet, og hvem var modtageren?
- Tendens. Trækker kilden i en bestemt retning, farvet af en holdning eller interesse?
- Brugbarhed. Hvad kan netop denne kilde bruges til i din opgave, og hvad kan den ikke?
Nogle lærere kalder det TAP (tendens, afsender, pålidelighed), andre ophav, tendens, brugbarhed. Det er samme grundtanke: hvem siger hvad, hvorfor, og hvad kan jeg bruge det til.
Tendens er ikke det samme som ubrugelig
En tendentiøs kilde er ikke værdiløs. En propagandaplakat er en dårlig kilde til, hvad der faktisk skete, men en fremragende kilde til, hvordan en magthaver ville fremstille det. Pointen er ikke at kassere kilden, men at bruge den til det rigtige.
Et eksempel
Du har et regeringsudspil om klimapolitik.
"Ifølge udspillet er Danmark førende på klima."
Det er et referat. Vær kildekritisk i stedet:
"Udspillet er afsendt af regeringen selv med det formål at vise resultater, så det har en klar positiv tendens. Det kan derfor bruges som kilde til regeringens egen fremstilling, men ikke som neutralt bevis for, at Danmark faktisk er førende."
Den anden version analyserer. Det er forskellen på 7 og 12.
Typiske fejl
- Bruger kilden ukritisk, som om den uden videre taler sandt.
- Kasserer en tendentiøs kilde i stedet for at bruge den til afsenderens perspektiv.
- Kobler ikke kilde og pointe, så det ikke fremgår, hvad kilden konkret beviser i opgaven.
Tjekliste
- Ved jeg, hvem der har lavet kilden, hvornår og hvorfor?
- Har jeg vurderet kildens tendens?
- Bruger jeg kilden til det, den faktisk kan?
- Kobler jeg hver kilde til en konkret pointe?
Kildekritik er central i DHO og SRP og i historie og samfundsfag generelt. studo kan hjælpe dig med at stille de kritiske spørgsmål til dine kilder og give feedback på din analyse. Prøv det gratis, eller find hjælp til dit fag.