En problemformulering er det spørgsmål, din opgave skal svare på. Den fylder få linjer, men den styrer alt: hvad du skal undersøge, hvilket materiale du skal bruge, og hvornår du er færdig. Bruger du ti minutter ekstra på den, sparer du timer senere. Her er, hvordan du skriver en god en.
Hvad er en problemformulering?
Det er ikke et emne, og det er ikke en overskrift. Det er et fagligt spørgsmål, der afgrænser, hvad du vil finde ud af. "Anden Verdenskrig" er et emne. "Hvorfor valgte Danmark samarbejdspolitikken i 1940, og hvordan blev den begrundet?" er en problemformulering. Den anden kan besvares. Om den første kan man skrive en hel bog.
To krav: afgrænset og arbejdbar
En god problemformulering opfylder to ting:
- Afgrænset. Den har en tydelig ramme i tid, sted eller materiale. Den prøver ikke at dække alt.
- Arbejdbar. Den kan besvares med det stof og de kilder, du faktisk har adgang til, på den plads, du har.
Er spørgsmålet for bredt, drukner du. Er det for smalt, har du ingenting at skrive. Det rigtige sted ligger imellem, og det finder du ofte først, når du har læst lidt på emnet.
Byg den i niveauer
De fleste stærke problemformuleringer er bygget op i tre trin, der svarer til taksonomien. De giver opgaven en naturlig stigning fra det enkle til det svære:
- Redegør for det faktuelle. Hvad skete der, eller hvad siger teorien?
- Analysér et konkret materiale med dine fagbegreber.
- Diskutér eller vurdér en sammenhæng, en konsekvens eller et perspektiv.
Du behøver ikke skrive ordene "redegør, analysér, diskutér" i selve formuleringen, men de tre niveauer skal kunne ses i de spørgsmål, du stiller.
Fra emne til problemformulering
Sådan kommer du fra et løst emne til et skarpt spørgsmål:
- Skriv emnet ned i én sætning.
- Find den vinkel, der interesserer dig mest, og som der findes materiale om.
- Lav vinklen om til et spørgsmål, der kræver mere end et ja eller nej.
- Tilføj en afgrænsning i tid, sted eller materiale.
Et eksempel, før og efter
Tag et emne som sociale medier og unge.
"Jeg vil skrive om sociale medier og unge."
Det er et emne, ikke et spørgsmål, og det er alt for bredt. Skærp det:
"Hvordan påvirker brugen af sociale medier 15-18-åriges selvbillede, og hvad kan forklare sammenhængen ifølge nyere psykologisk forskning?"
Nu er der en målgruppe, et fokus og et krav om forklaring. Spørgsmålet kan besvares, og man kan se, hvornår man er færdig.
Typiske fejl
- For bredt. "Hvad er konsekvenserne af globaliseringen?" kan ikke besvares i en skoleopgave.
- Et ja/nej-spørgsmål. "Er sociale medier skadelige?" inviterer til mening frem for analyse. Spørg "hvordan" og "hvorfor".
- To opgaver i én. Hvis din problemformulering har fem spørgsmål, skriver du fem halve opgaver. Skær ind til benet.
- Ingen afgrænsning. Uden ramme i tid, sted eller materiale ved du aldrig, hvornår du er færdig.
Tjekliste
- Er det et spørgsmål, ikke bare et emne?
- Kan jeg besvare det med det materiale, jeg har?
- Er der en stigning fra at redegøre til at analysere og diskutere?
- Har jeg afgrænset i tid, sted eller materiale?
- Kan jeg se, hvornår opgaven er færdig?
En stærk problemformulering gør resten af opgaven lettere, fordi du hele tiden kan tjekke, om et afsnit hjælper med at svare på den. studo kan hjælpe dig med at skærpe dit spørgsmål og lægge en disposition, der passer til det. Prøv det gratis, eller læs DHO-guiden, hvor problemformuleringen er helt central.